Tilbage til startsiden
Serena
leave4less.dk
Tel. (+45) 39 18 32 37   Kontortid: 11.30 - 17.30 (ma. - fre.)

Ferieboliger og hoteller i Italien, Frankrig, Kroatien og Spanien

Foretagendet
Vores tilbud
Firmadata
Vores priser
Forespørgsel
Deres fordele
FAQ
Sådan reserverer De
Rejse- og betalingsbetingelser
Afbestillingsbetingelser
Rejseforsikring
Kampagnetilbud




Rejse- og betalingsbetingelser

Før De reserverer feriebolig eller hotel, bør De bruge nogle minutter på de følgende linjer. Til en vellykket ferie hører også klare kontraktsmæssige regler. De nedenfor anførte betingelser bliver med Deres reservering del af den rejsekontrakt, De indgår med Serena Scandinavia .dk.

Vi vil prøve at gøre Deres reservering så enkel som mulig. Som bekræftelse af reserveringen kræver udbyderen på rejsemålet en udbetaling, som regel 25 % af reserveringens værdi. Dette beløb forfalder omgående til det på reserveringsbekræftelsen anførte tidspunkt.
Fordi vi kalkulerer vores priser skarpt, og kortselskaberne opkræver gebyrer som vi ikke er villige til at betale, accepterer vi ikke kreditkort, bortset fra ved meget sene reserveringer når en afvikling via online banking ikke er mulig.

Restbeløbet skal, uden yderligere opfordring, være i os i hænde senest fem uger før rejsedatoen. På den måde kan vi sikre at alle rejsedokumenter når rettidigt frem til Dem. Kontonummer og indbetalingsdato fremgår af reserveringsbekræftelsen, som De normalt modtager få dage efter at De har sendt reserveringen.

1. Indgåelse af rejsekontrakten

1.1. Rejsekontrakten indgås gennem vores accept af Deres reservering, idet vi fremsender en reserveringsbekræftelse via e-mail, fax eller brev.

1.2. Hvis De ikke har kendskab til vores rejse- og betalingsbetingelser ved telefonisk reservering, fremsender vi disse sammen med reserveringsbekræftelsen. Modsiger De ikke rejse- og betalingsbetingelserne indenfor syv dage (- ved kortfristede reserveringer, dvs. indenfor ti dage før rejsedatoen, omgående -) anses rejsekontrakten som indgået.

1.3. Deres personlige data behandles fortroligt og videregives aldrig til uvedkommende. Kriminelle handlinger udøvet mod vores databaser (hacking) kan vi dog ikke tage ansvaret for.

1.4. I tilfælde af at vi ikke kan imødekomme Deres reserveringsønske pga. booking-situationen på rejsemålet, tillader vi os at foreslå et ligeværdigt erstatningstilbud. Godkendelsen af vores forslag skal være os i hænde senest 24 timer efter forslagets fremsættelse, ellers betragter vi reserveringsproceduren som annulleret.

1.5. Er vores rejsepapirer ikke nået frem til Dem senest syv dage før rejsedatoen fx pga. fejl i postomdelingen, ekspeditionsfejl ol., må De informere os omgående. Fejl af denne art kan nemt rettes op, mens manglende rejsepapirer ikke berettiger til en omkostningsfri opsigelse af rejsekontrakten.

2. Ydelser og ændringer af ydelser

2.1. Omfanget af ydelserne i forbindelse med ferieboligen er nedfældet i beskrivelserne i vores online-katalog og de dertil relaterede informationer i vores reserveringsbekræftelse. Billederne på hjemmesiden gengiver bygninger og omgivelserne. Billederne af indretningen af værelser og lejligheder kan afvige fra den faktiske indretning og skal betragtes som eksempler (i mange tilfælde har ejendommene flere ejere og er derfor indrettet forskelligt). Grundlag for vores ydelser er beskrivelsen af rejsemålet i teksten. Alle reserverede ydelser bekræftes skriftligt.

2.2. Ændringer eller afvigelser af enkelte ydelser fra beskrivelsen i online-kataloget er kun tilladelige hvis disse ikke er tungtvejende, eller hvis det drejer sig om åbenlyse fejltagelser.

2.3. Deres rejse starter og slutter på de tidspunkter der er oplyst i online-kataloget og er gentaget i reserveringsbekræftelsen .

2.4. Ved ferielejligheder er den i online-kataloget anførte øvre grænse for antallet af personer i lejligheden gældende, hvorved også småbørn anses som personer. Indlogerer der sig flere personer end angivet i reserveringsbekræftelsen, kan udbyderen på feriestedet nægte indlogeringen. I dette tilfælde skal lejeren bære alle eventuelle omkostninger.

2.5. Svømmebassiner er, hvis de forefindes, som regel åbne fra starten af juni til slutningen af august. I de tilfælde hvor bassinerne også er åbne i maj og september/oktober vil dette, med mindre andet er anført i online-kataloget, være afhængig af vejret. I Italien, Frankrig og Spanien findes der normalt hviletider i middagstimerne, og ofte er badehætte påbudt.

2.6. Strandservice er, hvis den er inkluderet i prisen, som regel til rådighed fra medio maj til den første uge i september, med mindre andet er anført på vores hjemmeside.

2.7. Husdyr må kun medbringes hvis det udtrykkeligt fremgår af teksten i online-kataloget.

2.8. Husordenen, som den er bestemt af den respektive udlejer, er bindende for lejeren. Det er kundens ansvar at husordenen respekteres. De konsekvenser overtrædelse af den på stedet gældende husorden medfører, berettiger ikke til krav over for Serena Scandinavia eller nogle af dennes rejsebureauer.

2.9. Det i online-kataloget, i reserveringsbekræftelsen og i rejsedokumenterne anførte depositum relaterer til det af den lokale udlejer fastsatte depositum ved udlejning af ferieboligerne til børnefamilier. Hvis lejerne udelukkende er ungdomsgrupper eller kun voksne, kan den lokale udlejer fastsætte et højere depositum. Ved afrejse uden for åbningstiden eller før afslutningen af udlejningsperioden er det kutyme at eftersende depositum enten med posten eller via kontooverførsel.

2.10. I tilfælde af tungtvejende ændringer af ydelserne efter køb af rejse eller ophold skal Serena Scandinavia informere Dem omgående. I dette tilfælde er De berettiget til en omkostningsfri aflysning af rejsekontrakten, men De kan også acceptere et (ligeværdigt) erstatningstilbud hvis Serena Scandinavia er i stand til at præsentere dette.

 

3. Priser og ændringer i priserne

3.1. Priserne i vores online-katalog er bindende, forbeholdt for åbenlyse fejl.

3.2. Serena Scandinavias priser i online-kataloget reflekterer som regel de aktuelle priser på rejsemålet for den pågældende sæson. Det betyder at priserne kan ændre sig i løbet af en sæson.

3.3. Priserne gælder for de i online-kataloget beskrevne ydelser. Forsikringer er ikke inkluderet i priserne.

3.4. Tilbud som 14=12 udregnes ved prisoverskæringer altid med udgangsunkt i den billige periode.

3.5. Indgåelsen af rejsekontrakten til et givent tidspunkt anses som bindende. Et eventuelt bedre tilbud på et senere tidspunkt kan ikke gøres gældende i forhold til den indgåede rejsekontrakt med tilbagevirkende kraft. Ændringer i priser kan som regel ikke forudses. Disse ændringer træffes gennem aftaler med udbyderen (hotelejeren/udlejeren) og gælder for alle reserveringer fra tidspunktet af deres offentliggørelse indtil en eventuel korrektur.

4. Ombestillinger, ændringer i reserveringen og kundeønsker

4.1. Ombestillinger (skift af rejsemål) er indtil begyndelsen af opsigelsesfristen mulig mod et gebyr på DKK 150,-- per ombestilling. Efter påbegyndelsen af opsigelsesfristen opkræves per ombestilling de samme gebyrer som ved afbestilling, idet vi hæfter overfor udbyderen for den gennemførte reservering.

4.2. Ændringer i reserveringen (som fx "helpension i stedet for halvpension", "husdyr kommer med", "sengetøj ønsket" eller "garage ønsket") kan imødekommes indtil syv dage før rejsedatoen. I dette tilfælde opkræves der et ombestillingsgebyr på DKK 100,-- per ændring.

4.3. Omfanget af vores ydelser og af rejsens længde kan ved efterfølgende ombestillinger kun reduceres når opsigelsesfristen ikke er trådt i kraft. Hvis De er usikker, anbefaler vi dem at starte med at reservere færre ydelser som De senere (også indtil kort før rejsedatoen) kan forøge.

4.4. Kundeønsker (særønsker som ikke tilbydes i online-kataloget) kan om muigt blive imødekommet indtil syv dage før rejsedatoen. I sådanne tilfælde opkræves et gebyr på DKK 150,--.

4.5. Overdragelsen af en reservering til en anden person skal meddeles Serena Scandinavia før rejsens påbegyndelse. Overdragelsen er omkostningsfri. De skal være opmærksom på at det ikke er muligt at ændre navn på afbestillingsforsikringen.

5. Erstatningsansvar

5.1. Serena Scandinavia hæfter for gennemførelse af reserveringsproceduren og for frembringelse af de kontraktsmæssigt aftalte ydelser.

5.2. Serena Scandinavia garanterer for det omhyggelige udvalg af kontraktobjekterne og for deres korrekte beskrivelse i online-kataloget, såfremt vi ikke før ankomstdatoen har gjort rede for en ændring af oplysningerne.

6. Garanti

6.1. Hvis en ydelse ikke svarer til kontrakten, kan De omgående af udbyderen på rejsemålet kræve udbedring.

6.2. Er udbyderen ikke i stand til at udbedre en mangel, kan De indenfor lovens rammer kræve kompensation.

6.3. Påvirkes Deres rejse pga. en fejl eller mangel betydeligt, kan De indenfor lovens rammer opsige kontrakten overfor udbyderen.

6.4. Ved eventuelt optrædende fejl eller mangler er lejeren forpligtiget til (indenfor rimelighedens grænser) at bidrage konstruktivt til fejlens eller manglens udbedring.

6.5. Udbyderen på rejsemålet (hotelejeren/udlejeren) er kontaktperson for eventuelle klager. Serena Scandinavia er udelukkende formidler af rejsen og derfor ikke i stand til at anerkende eller imødekomme eventuelle kæremål.

7. Betalingsbetingelser

7.1 Serena Scandinavia er autoriseret af udbyderne til at foretage inkassation af respektive omkostninger af rejsen.

7.2 Hoteller/udlejere kræver som bekræftelse af en reservering en udbetaling på mellem 10 og 50 % af reserveringens værdi. Derfor er det afgørende at De, efter at De har modtaget reserveringsbekræftelsen, indbetaler det deri anførte beløb på vores konto i Danske Bank. Er udbetalingen ikke os i hænde senest syv dage efter vi har sendt reserveringsbekræftelsen, er vi tvunget til at annullere reserveringen.

7.3 Kunden får meddelt størrelsen af restbeløbet sammen med reserveringsbekræftelsen. Normalt forfalder dette beløb senest fem uger før ankomstdatoen og skal indbetales uden yderligere opfordring. I særtilfælde henvises til reserveringsbekræftelsen.

 

 

 

 

 

©www.leave4less.dk - et produkt fra Serena Scandinavia
www.leave4less.com - Hotels und Ferienwohnungen